12,74 ha landbrugsjord beliggende ved Ibs Kirke, Ibskervej 45, 3740 Svaneke til salg ved budgivning.
Ibs Kirke frasælger deres jordtilliggende, i alt 12,74 ha. Arealerne ligger på begge sider af Ibskervej med gode adgangsforhold. Der er såvel tale om dyrkbare arealer som en skovmatrikel.

Avlsjorden ligger i to marker. Marken syd for bygningerne er på 8,84 ha, og marken øst for Ibskervej på 1,02 ha, i alt dyrkbart, tilskudsberettiget areal på 9,86 ha. Jorden vurderes som stærk, dyrkningssikker lerjord.
Jorden er bortforpagtet i dyrkningsårene 2025 og 2026 og vil således være til rådighed for køber den 1. september 2026. Forpagtningsafgiften for 2026 udgør 50.000 kr. og vil tilfalde køber.
De øvrige arealer udgøres primært af skov. Skoven nordøst for ejendommen er selvstændig matrikel 5ø på 2,65 ha og er belagt med fredskovpligt. Skoven er en spændende løvskov med betydelig vedmasse og en del store, flotte bøgetræer. Derudover er der på matrikel 5aa en lille bevoksning på 0,086 ha, ligesom der medgår vej i matriklen.

Der foreligger fredning af arealerne omkring Ibs Kirke, der skal sikre den fri beliggenhed af kirken, hvilket primært indebærer, at der ikke må foretages beplantning eller andre ændringer i den bestående tilstand, der kan hindre udsigten til eller fra kirken. Se mere herom i udbudsmaterialet.
For yderligere information og udbudsmateriale kontakt Ingvar K. Olsen, VKST, tlf. 5125 1168, mail iko@vkst.dk.
Ejendommen sælges ved budgivning. Der er derfor ikke fremsat konkret prisforlangende.
Deres skriftlige kontante tilbud skal fremsendes – eller afleveres – til:
Ejendomsrådgiver Ingvar K. Olsen, VKST, Rønnevej 1, 3720 Aakirkeby, mail iko@vkst.dk
så det er os i hænde senest den 6. august 2025 kl. 12.00.
Deres tilbud skal være ubetinget i enhver henseende og køber skal have sikret sig, at den fornødne finansiering er på plads.
Tilbuddet skal omfatte det samlede udbudte areal.
Vi modtager ikke tilbud pr. telefon eller fax.
Sælger kan frit vælge mellem de indkomne tilbud og eventuelt afvise dem alle.