Velkommen til foreningen Bornholms Landbrug & Fødevarer
Seneste 'Nyt fra BLF':
Nr. 1 - Februar 2025
Denne rådgivning leveres af vkst
Til salg:
SOLGT

Skovsholm, Åløsevej 36

Skovsholm er en mindre landbrugsejendom, som ligger attraktivt tilbagetrukket fra Åløsevej og meget naturskønt lige op og ned ad det store skovområde Almindingen og med en knap 1 ha stor skovlod nordvest for ejendommen. Der er tale om en ejendom, der bl.a. byder på fantastisk gode jagtforhold.

Ejendommen har et samlet areal på 19,8 ha, hvoraf den 18,15 ha er EU-støtteberettiget areal. Jorden ligger velarronderet omkring ejendommen.

Stuehuset er opført i 1927 og er på 110 m2 i grundplan.  Selve stuehuset er sydvendt og har udgang til en stor træterrasse, der vender ud til den dejlige og hyggelige have, der er omkranset af træer og buske og dermed er ganske ugenert.  

Fra entréen går trappe op til tagetagen, der har et samlet areal på 82 m2, hvoraf er de 16 m2 er udnyttet til værelse, og resten er åbent loftrum, der rummer mange muligheder for udnyttelse. Dertil kommer kælderrum på 20 m2.

Stuehuset har fået installeret solceller på taget i 2013. Køkkenet er renoveret og er et stort, lyst og indbydende, åbent spisekøkken mod gårdspladsen, og der er masser af skabsplads i køkkenet. Fra spiseafdelingen er der lem ned til kælderen. Selve køkkenet har klinkegulv, og spiseafdelingen har et flot, lyst plankegulv, der går igen i den store, sydvendte og lyse stue, der har udgang til en dejligt stor og meget anvendelig træterrasse, der vender ud mod den ugenerte have, der er omkranset af træer. Stuen opvarmes med brændeovn og varmepumpe. Dobbeltdørene med glasruder mellem stue og spiseafdeling er med til at gøre indtrykket af stue og spisekøkken endnu mere lyst og venligt.

I den sydøstlige del af stuehuset forefindes i stueplan et værelse, der har været benyttet som soveværelse.

Det velholdte badeværelse med kakkelgulv og flisebelagte vægge indeholder badekar og bidet samt mulighed for at installere vaskemaskine.

For yderligere information om ejendommen og salgsopstilling, kontakt ejendomsrådgiver Ingvar K. Olsen, tlf. 5125 1168 eller mail iko@vkst.dk.

Billeder

No items found.
Har du en annonce, du vil have i bladet, skal du endelig kontakte Karen, som kan hjælpe dig, oplyse om pris m.m.
Karen Brandt
Ansvarlig for Nyt fra BLF
Målret dit budskab til Bornholms landbrug & fødevarervirksomheder

Køb annonceplads i Nyt fra BLF

Ram alle medlemmer hos BLF, samarbejdspartnere og de øvrige mange læsere af bladet.

Kalender

Ingen kommende begivenheder er planlagt netop nu.

Søg på BLF.DK

Søg fx på viden, medarbejdere, projekter m.m.