Vi sidder klar til at hjælpe dig: mandag—torsdag kl. 8—16 og fredag kl. 8—15.
Seneste 'Nyt fra BLF':
Januar 2023
Projekt

Potentialet for selvforsyning med proteinkilder

Projektet er afsluttet.
Læs mere
Projektet er afsluttet. Læs baggrunden for projektet:

Bornholms Landbrug & Fødevarer startede i sommeren 2020 et projekt med det formål at undersøge muligheden for, at vi på Bornholm kan blive mere selvforsynende med proteiner til den animalske landbrugsproduktion. Bl.a. skulle det undersøges, hvorvidt der var en mulighed for at opfiske gaffeltang i Østersøen for at anvende den som lokal proteinkilde.

Projektet er finansieret gennem midler fra FLAG Bornholm, Erhvervsministeriets Landdistriktspulje og Bornholms Brand. FLAG står for lokal aktionsgruppe i fiskeriområderne. Formålet med den nationale FLAG-pulje er at yde tilskud til projekter og aktiviteter, som skal bidrage til at fremme job- og vækstskabende erhvervsudvikling og beskæftigelse i fiskeriområder, og opfiskning af tang ville netop kunne have en positiv effekt på beskæftigelsen inden for fiskerierhvervet. Læs mere om udvikling af landdistrikterne på Den Europæiske Landdistriktfond for Udvikling af Landdistrikternes hjemmeside: https://agriculture.ec.europa.eu/common-agricultural-policy/rural-development_da.

Baggrunden for projektet
Baggrunden for projektet er, at vi i dag importerer proteinrige sojabønner fra Sydamerika og Asien til brug i foderet til de bornholmske grise og køer, og der kan være både klima-/bæredygtighedsmæssige og beskæftigelsesmæssige fordele i at erstatte de importerede sojabønner med lokale proteiner.

De senere år har bornholmske landmænd dyrket hestebønner. Hestebønner er også rige på protein og kan som sojabønner anvendes i foder. I dag dyrkes hestebønner på mellem 600 og 1.000 ha af den bornholmske jord, og udbyttet ligger gennemsnitligt på ca. 5 ton/ha. Hestebønnerne kan suppleres med rapskage, der er et restprodukt fra produktionen af rapsolie. Rapskage har et højt indhold af protein og indgår i dag i foderblandinger til de bornholmske malkekøer.

Men initiativtagerne til projektet har også tænkt i andre alternativer til proteiner. Her var blikket rettet mod havet og den blå biomasse i form af tang, nærmere bestemt gaffeltang. Tang findes i Østersøen omkring Bornholm, og det vil tjene flere formål, hvis man kan anvende tangen til foder. Udover at kunne skaffe arbejde inden for fiskerierhvervet, vil høst af tang mindske mængden af tang, der skyller i land på de bornholmske strande.

Forløbet af projektet
Konsulenter i BLF fik til opgave at analysere det bornholmske landbrugs selvforsyningsgrad af protein set fra marken og fra stalden. Analyserne på markniveau viste, at det ikke er muligt 100 % at erstatte sojabønner med protein fra hestebønner, andre bælgplanter og rapskage og samtidig opretholde den griseproduktion, vi har i dag. Center for Regional og Turismeforskning (CRT) udarbejdede på baggrund af BLFs analyser en rapport om de beskæftigelsesmæssige effekter af en lokal selvforsyning af proteiner til foder.

For at finde ud af, hvorvidt det også er muligt at anvende tang som proteinkilde i foderet, skulle der først høstes tang i Østersøen. I første omgang skulle der fremstilles specialudstyr til opfiskning af tangen. Det var en opgave, Tejn Trawl og Net blev engageret til, og i september 2020 var tangvoddet klar til brug. Derefter kunne en lokal fisker, der var lejet ind til formålet med sin kutter, tage på havet og fiske efter gaffeltang.

Det specialkonstruerede vod til tangfiskeriet

På en flot sensommerdag stævnede R67 ud med tangvoddet klargjort til at blive sat i Østersøen. Det viste sig, at tangvoddet fungerede fint efter hensigten. Udfordringen var dog, at der godt nok er store forekomster af gaffeltang på stenbunden omkring Bornholm, men det er kun de løsdrivende tangmåtter, der kan opfiskes.

R67 stævner ud

Tangen fra havbunden viste det sig meget svært at høste med tangvoddet, og de løsdrivende tangmåtter findes tilsyneladende kun i større mængder omkring Sorte Grund, der er ca. 4 timers sejlads fra Rønne og er midt i sejlrenden på grænsen mellem Bornholm og Sverige. Da denne sejlrende er en af de tættest befærdede sejlruter i verden, er det ikke hensigtsmæssigt at fiske tang der.

Der blev fisket i alt 4 dage på en strækning fra Snogebæk og videre syd og vest om Bornholm til Tejn, områder som Bornholms & Christiansøs Fiskeriforening havde udpeget. Desværre var udbyttet af gaffeltang for ringe til, at der kunne gennemføres reelle forsøg med tørring og iblanding i grisefoder.

For at få afdækket tangens potentiale som anvendelse til foder, blev der sendt prøver til Eurofins med henblik på analyse af tangens indhold af protein og energi. Analyserne viste, at tangen ikke har et særligt højt proteinindhold, det ligger ifølge de foretagne analyser på 16,6 % i tørstof. Vandindholdet er til gengæld højt og ligger på forventet 90 %. Dermed ville der være tale om meget store mængder tang, der skulle til for at erstatte brugen af sojaprotein – op mod 500.000 ton frisk tang ifølge beregningerne.

Store mængder opskyllet tang på Balka

Konklusionerne fra projektet indtil videre er, at det ikke er muligt helt at erstatte sojaprotein med lokalt producerede proteinafgrøder til den animalske produktion på Bornholm og samtidig fastholde den animalske produktion på det niveau, den har i dag. Ifølge CRTs rapport vil en 100 % fortrængning af soja kræve, at den nuværende svineproduktion reduceres med 70 %. Såfremt man indregner de afledte effekter af en denne produktionsomlægning, vil det betyde en reduktion i den samlede bornholmske værdiskabelse på 123 mio. kr. pr år og en samlet nedgang på 180 bornholmske arbejdspladser.

En mindre omlægning af produktionen, eksempelvis ved at specialproduktet BornholmerGrisen overgår til brug af lokalproduceret protein, kan dog lade sig gøre. Bornholmergrisen dækker ca. 10 % af den nuværende svineproduktion på Bornholm, og såfremt der kan opnås en merpris på 10–20 %, vil en overgang til lokal forsyning med protein kunne gennemføres uden negative økonomiske eller beskæftigelsesmæssige effekter.  

Projektet har vist, at der ikke er forekomst af opfiskbar tang i tilstrækkelige mængder til, at det kan give beskæftigelse inden for det bornholmske fiskeri.

Derimod er der muligheder for at anvende den opskyllede tang. I løbet af projektet har man diskuteret andre muligheder for at udnytte frisk opskyllet gaffeltang fra de bornholmske strande og har især forfulgt et spor, hvor gaffeltang bliver brugt til jordforbedring. Der er i projekt-regi udarbejdet et notat ”Tang som gødning og jordforbedring (til jordbrugsformål)”, som gennemgår en del af den tilgængelige viden fra andre projekter og gennemgår lovgivningen omkring brug af tang til jordforbedring.  Der har også været kontakt til en bornholmsk virksomhed med det for øje at afprøve tørring, pakning og salg af gaffeltang til jordbrugsformål.

En anden mulig anvendelse for opskyllet tang er at kompostere tang sammen med f.eks. græsafklip fra kommunale arealer for at lave et dyrkningsmedie, som kan erstatte brugen af spagnum i gartnerier og havebrug. Spagnum udvindes fra højmoser, som er en naturtype af høj værdi. Brugen af spagnum kritiseres derfor med rette, men er fortsat meget udbredt i f.eks. jordblandinger, som kan købes på havecentre.

En helt tredje mulighed er anvendelse af frisk opskyllet tang til konsum efter forarbejdning, f.eks. varmebehandling/tørring, fermentering, eller lignende, som det allerede sker andre steder i Danmark.

Det var dog tre muligheder, der var for omfattende til at blive taget med i dette projekt, men det kan der så være basis for at undersøge mulighederne i et selvstændigt projekt.

Andre af vores igangværende projekter

Bornholms Digitale Fødevarerplatform

Læs mere

Kulinarisk Ø - Madfestival

Læs mere

Contracts2.0

Læs mere

Bæredygtige spisesteder og madoplevelser

Læs mere

Blomstrende grøftekanter

Læs mere

Agerlandets fugle

Læs mere

Biogasplan Bornholm

Læs mere

Bornholm Blomstrer

Læs mere

Søg på BLF.DK

Søg fx på viden, medarbejdere, projekter m.m.