Velkommen til foreningen Bornholms Landbrug & Fødevarer
Seneste 'Nyt fra BLF':
Nr. 2 - Marts 2024
Projekt

Præcisionslandbrug

Projektet er afsluttet.
Læs mere
Har du brug for rådgivning? Læs mere på vkst.dk og find din lokale rådgiver på Kannikegaard i Aakirkeby.
Projektet er afsluttet. Læs baggrunden for projektet:

Store muligheder med præcisionsteknologien

Der er potentielle besparelser på brugen af udsæd og hjælpestoffer i landbruget, hvis anvendelsen af præcisionsteknologier udbredes til alle landbrug. Teknologisk Institut har simuleret kørsler på alle knap 3000 marker på Bornholm, og resultatet viser store potentialer for reduktion af overlap i marken.

Teknologisk Institut har udviklet et såkaldt Digital Twin værktøj til at simulere overlap på landmandens rigtige marker ved forskellige arbejdsbredder, med og uden autostyring og med hhv. sektions eller dyseafluk m.m. I et projekt for Miljøstyrelsen, har vi dels fået valideret vores metode ved at registrere aktuelle kørselsmønstrer hos 10 landmænd på Bornholm, og dels simuleret overlap på alle 2971 bornholmske marker.

Figur 1: De 2971 marker der er simuleret på Bornholm

Tager vi en mark og kigger på overlap ved f.eks. sprøjteopgaver uden brug af autostyring og kilestyring, så opstår overlap både i enderne, mellem sprøjtespor og ved kørsel i kiler, og det er dette overlap vi med vores nye Digital Twin værktøj kan simulere.

Hele Bornholm

2.971 bornholmske marker er simuleret – i alt 26.442 ha. Gennemsnit areal: 8,9 ha

For hele Bornholm ses en reduktion af overlap på 4% ved anvendelse af RTK-autostyring og sektionsafluk, forklarer Faglig leder i Teknologisk Institut Thomas Nitschke. Men det afhænger meget af markstørrelsen og antallet af kiler på de enkelte marker.

Fordelen med dette system er at vi kan visualisere besparelsen på aktuelle marker, og dermed besvare det spørgsmål alle landmænd stiller – ”Kan det betale sig?” Reduceres der f.eks. 4% i overlap på en bedrift på 200 ha. svarer dette til 8 ha der ikke længere skal behandles, uddyber Thomas Nitschke.

Ud over besparelser ved sprøjtning, er der også besparelser på f.eks. udsæd og gødskning ved at implementere autostyring, hvor graduering og minimering af overlap giver øget udbytte og sikrer mere ensartede afgrøder på marken.

Reduktionen i overlap ved at gå fra sektionsafluk til dyseafluk på marksprøjten ligger for Bornholm på 1,3%. Det er en forholdsvis lille besparelse for en større investering, men her kan hensyn til anvendelsen ved f.eks. højværdiafgrøder og muligheden for spotsprøjtning på dyseniveau tale for en investering.

Kæmpe besparelse ved reduktion af overlap

I 2021 har Danmarks statistik opgjort danske landmænds brug af RTK og sektionsstyring til i alt 53% af det danske dyrkede areal på 2.633.437 ha. Hvis vi kigger på det areal der således ikke dyrkes med RTK sektionsstyring er den potentielle besparelse på næsten 50.000 ha. årligt overlap i DK. Hvis vi sætter denne besparelse til 2.000 kr. pr. ha. er det i alt 100 mill. Kr. om året.

Hvad har vi gjort

Hos 10 udvalgte bornholmske landmænd har vi, i samarbejde med Teknologisk Institut, fulgt den aktuelle sprøjtning i marken med en GPS-tracker (helt alm. tilgængelig løbeapp) og her ses et eksempel på den aktuelle kørsel (til venstre) og Visualiseringen af samme mark (til højre):

Kigger vi på overlap på denne mark viser visualiseringen at der er 11,8% overlap uden RTK og sektionsstyring (til venstre) og hvis der anvendes RTK-GPS og sektionskontrol på dyseniveau reduceres overlap til 3,7% (til højre):

Flere muligheder

Visualiseringsværktøjet, der er udviklet med midler fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet, giver også mulighed for at vise den mest optimale placering af sprøjtespor, så der opnås mindst muligt overlap, og det kan desuden være en øjenåbner for landmanden i vurderingen af besværlige områder af marken, som måske med fordel kan udtages af driften, vurderer Thomas Nitschke fra Teknologisk Institut.

Åbn folder

Andre af vores igangværende projekter

IPM-projekt

Læs mere

Contracts2.0

Læs mere

Bæredygtige spisesteder og madoplevelser

Læs mere

Blomstrende grøftekanter

Læs mere

Agerlandets fugle

Læs mere

Biogasplan Bornholm

Læs mere

Bornholm Blomstrer

Læs mere

Søg på BLF.DK

Søg fx på viden, medarbejdere, projekter m.m.