Så er tilskudsordningen til miljø- og klimateknologier blevet udsat igen. Denne gang til oktober 2022 – så Landbrugsstyrelsen forventer, at der kan søges tilskud fra medio oktober til slut november 2022.
Landbrugsstyrelsen har ikke sendt vejledningen i høring endnu, så vi ved ikke hvilke teknologier, man kan søge tilskud til.
Men bliver det lig de forrige omgange, kan man søge om tilskud til f.eks. gylleforsuring, gyllekøling, LED-lys, teltoverdækning, mv. Puljen er pt forholdsvis lille, så vi forventer ikke, at alle ansøgninger får tilskud.