Velkommen til foreningen Bornholms Landbrug & Fødevarer
Seneste 'Nyt fra BLF':
Nr. 2 - Maj 2025
Inspirerende Borgeby-tur

Inspirerende Borgeby-tur

Tak for en inspirerende og solrig tur til Borgeby Fältdagar!
● Dugfrisk nyt fra BLF

Torsdag den 26. juni satte vi kursen mod det svenske sammen med 25 bornholmske landmænd og maskinforhandlere.

Turen bød på både faglig fordybelse og hyggeligt samvær – og ikke mindst fantastisk sommervejr og højt humør hele vejen igennem. Turen blev skudt i gang med en tidlig færgetur fra Rønne, og programmet bød derefter på spændende oplæg fra bl.a. BASF og VKST.

Vi havde fornøjelsen af at følges med VKST, som stod for spændende oplæg og rundvisninger i udstillingsområdet – med fokus på bl.a. planteavl, dyrkningsmetoder og ny teknologi.

En stor tak til BASF, som sponsorerede deltagernes entré til Borgeby Fältdagar – og dermed gjorde det muligt at samle en stærk og bred gruppe deltagere fra øen.

Vi sender også en varm tak til vores lokale sponsorer: MaskinCenter Bornholm, Sivertsen A/S og Røstofte Maskinforretning – tak for jeres støtte og opbakning, som er med til at gøre sådanne ture mulige.

Vi glæder os over det gode selskab og den store interesse for ny viden og udvikling i det bornholmske landbrug. Vi håber, at alle deltagere fik både inspiration og gode netværksoplevelser med hjem.

Tusind tak til alle der deltog.

For mere information:

No items found.
Læs seneste udgave

Nyt fra BLF

Vær fuldt opdateret på landbrugets udvikling, ny viden, kommende arrangementer og meget mere.

Søg på BLF.DK

Søg fx på viden, medarbejdere, projekter m.m.