Velkommen til foreningen Bornholms Landbrug & Fødevarer
Seneste 'Nyt fra BLF':
Nr. 1 - Februar 2024
Indstilling til årets unge landmand 2023

Indstilling til årets unge landmand 2023

Christian Klevin Koefoed, der driver Gamlevældegård, indstilles til årets unge landmand 2023
● Dugfrisk nyt fra BLF

Bornholms Landbrug & Fødevarer indstiller Christian Klevin Koefoed fra Gamlevældegård ved Østerlars til Landbrug & Fødevarers pris som årets unge landmand. Vinderen i konkurrencen findes på årets delegeretmøde i november.

Christian er 30 år og driver Gamlevældegård, som han overtog efter sin far, der døde for godt 3 år siden. Christian er gift med Line, og de har sammen 3 børn i alderen 2 til 7 år. Christian blev færdiguddannet som agrarøkonom på Dalum Landbrugsskole i sommeren 2018.

På Gamlevældegård har Christian en integreret griseproduktion med 200 søer og en samlet produktion af slagtegrise på Gamlevældegård og Christians anden ejendom, Buggemølle, på 6.700 pr. år. Christian driver planteavl på 350 ha, og dermed er Christian under normale forhold selvforsynende med foder til egen produktion.

Til hjælp på gården har Christian ud over sin storebror, Frederik, der er fastsansat, også 3 elever - 3 søskende, Gabriella, Marius og Lea. I følge Christian skaber det en god dynamik på bedriften at have elever, og han sørger for at delegere så meget ansvar som muligt ud på eleverne for at skabe en god ramme for læring. Som Christian udtrykker det: "At have med unge mennesker at gøre er fedt, og jeg har både energi og gejst til at vælge elever positivt til!".

Siden sin overtagelse af Gamlevældegård i 2020 har Christian investeret ca. 50 mio. kr. i bedriften, og Christian trives med sit erhverv: ”Jeg er stolt over at være gårdejer, at være selvstændig, at have mine egne dyr, at have min egen jord. Det har været min drøm og mission, siden jeg som 15-årig for alvor kom ind i erhvervet. Jeg er stolt over, at det hårde arbejde, som min far har brugt på at bygge gården op fra ingenting til den dag, da jeg overtog, det er grundstenen, som blev lagt for min families fremtid. Det har jeg dyb respekt for”.

Læs mere om Christian og hans bedrift samt vores motivation for indstillingen via linket nedenfor.

Beskrivelse og motivation

For mere information:

No items found.
Læs seneste udgave

Nyt fra BLF

Vær fuldt opdateret på landbrugets udvikling, ny viden, kommende arrangementer og meget mere.

Søg på BLF.DK

Søg fx på viden, medarbejdere, projekter m.m.