Ved generalforsamlingen i Bornholms Landbrug & Fødevarer i begyndelsen af marts blev der udtrykt frustrationer over, hvor ensomt det kan føles at være fødevareproducent på Bornholm. Lige i skrivende stund med valgkamp til Folketinget tænker jeg, at man må lægge øre til meget sludder. Det virker som om, det er helt tilladt og omkostningsfrit at skyde på landmanden.
For at I ikke skal stå helt tomhændede i de debatter, I som producenter kan blive involveret i, vil jeg komme med mine betragtninger om den bornholmske griseproduktion. For som enkelt person og enkelt producent kan man føle sig ensom. Men linet op ved siden af hinanden fylder I noget mere. Dette billede med at stå ved siden af hinanden viste I i 2014, hvor I stod sammen for at redde/holde slagteriet på Bornholm.
Tallene i det næste er mine tal og mine beregnede tal. For jeg har ikke kunnet få de nøjagtige eller korrekte tal. Vores 500.000 slagtegrise repræsenterer en værdi på 500-600 mio. kr., som går til landmanden. Det er med den nuværende lave notering. Pengene bliver omsat i foder, investeringer, håndværkere, dyrlæger, rådgivere (herunder mig selv). Fra grisen kommer ud af landmandens stald og til kølecontaineren på Rønne Havn, bliver der brugt lige så meget i omkostninger og dermed værditilvækst her på Bornholm. Det er lønninger på slagteriet, vognmænd, vand og energiforsyninger, håndværkere og investeringer, fødevarekontrol, Politiets tungvognskontrol, havneafgifter osv. Dermed står grisene i en værdi på 1,2 mia. kr., når de forlader Bornholm. Bornholmerne spiser selv omkring 15.000 grise om året, så vores produktion går overvejende til eksport ud af øen.
Min optælling kommer op på omkring 1.000 beskæftigede med griseproduktionen. Medtager vi også den bornholmske produktion af korn og protein til grisene, kommer vi op på omkring 1.200 beskæftigede i hele værdikæden med griseproduktionen.
Det kan være lidt svært at forholde sig til, om en værdi på Rønne Havn på 1,2 mia. kr. er mange penge, og om 1.200 beskæftigede er værd at tale om og skrive om. Derfor laver jeg min sammenligning med en bornholmsk målepind, nemlig JENSEN-Bornholm. Jeg har spurgt på data hos JENSEN, men ikke fået noget. Så mine tal er mine sammendrag fra artikler i Tidende. Med mulighed for misforståelser fra min side.
JENSEN-Bornholm har en omsætning på mellem 700 mio. og 1 mia. kr. Igen som værdi stående på Rønne Havn, klar til eksport. JENSEN-Bornholm beskæftiger ca. 700 og har måske underleverandører med andre 300 beskæftigede. Den bornholmske griseproduktion matcher derfor ganske fint JENSEN-Bornholm. Og i perioder med god notering og god afsætning er den bornholmske griseproduktion bekvemt større end JENSEN. Derfor vil en lukning af den bornholmske griseproduktion svarer til en lukning af JENSEN-Bornholm 1–1,5 gang.
Hos JENSEN spørger de ikke bornholmerne, om de skal købe en rullemaskine eller strygemaskine. De producerer til det udenlandske marked. Det gør vi også i griseproduktionen. 90 % af vores produktion bliver spist i udlandet. Så 90 % af vort fokus i produktionen er ikke på den danske forbruger. Men på den udenlandske.
Som anført er den bornholmske griseproduktion et kæmpe økonomisk svinghjul. Det holder mange aktiviteter i gang. Økonomien fra grisene understøtter mange andre og nye aktiviteter.
Alle har for tiden fokus på Food Bornholm. En gruppe af bornholmske planteavlere, der dyrker og sælger proteinafgrøder til humant konsum. Alle snakker om det fantastiske i de bornholmske proteinafgrøder. Men salget går trægt – meget trægt. Så der er ikke så mange indtægter i de der proteinafgrøder. Af de 15 landmænd i Food Bornholm er der 10 griseproducenter. I deres økonomi er det indtjeningen på grisene, der supporterer driften af Food Bornholm.
Økologi
Griseproduktionen er også for den økologiske planteavl et praktisk og økonomisk svinghjul. Opstarten af den økologiske korndyrkning og frødyrkning er sket med økonomien fra griseproduktionen og mælkeproduktionen som rygstød. Grisene har været økonomisk rygstød for nogle af de store økologiske produktioner. Mælkeproduktionen har været praktisk rygstød for afsætning af nogle af de økologiske produkter.
Mange af vore kritikere snakker om mere økologisk produktion. De ønsker bare ikke at høre om sammenhængen mellem produktionerne. For den kvælstof, der bruges i den økologiske produktion, kommer fra grisenes gylle. Så også økologien har brug for grisene.
Medicinresistens
Det popper også op i debatten om grisene, at vi som forbrugere udvikler resisitens over for human medicin.
Her er det interessant at se på medicinforbruget i dansk griseproduktion og i de udenlandske griseproduktioner. Medicinforbruget er mellem 4 og 5 gange større i de tyske og polske griseproduktioner end i den danske. Denne vinkel er interessant, for ca. halvdelen af det grisekød, der spises i Danmark, kommer fra Tyskland eller Polen. Så når vore kritikere snakker om medicinresistens, vil det være komfortabelt, om de også så på medicinforbruget til de udenlandske grise. For det kan jo i langt højere grad være dem, der lander som udfordringer i det danske hospitalsvæsen. Italien og Spanien ligger 8 til 10 gange højere i medicinforbrug end den danske. Tænk på det, når du køber delikatesse fra de 2 lande.
