Nye regler om sortering af affald trådte i kraft den 1. januar 2023, og hvis ikke man allerede er kommet godt i gang med at sortere efter de nye regler, er dette en fantastisk mulighed for at komme og blive klædt godt på.
Under mødet vil man få svar på, hvilket affald virksomheder skal sortere, og få et klart overblik over de regler, der skal overholdes. Der vil også være konkret vejledning i, hvordan man kan komme godt i gang med sorteringen og idéer og gode råd til, hvordan man kan involvere og informere hele vejen rundt, så affaldssorteringen bliver en integreret del af jeres dagligdag.
Efter det indledende informationsoplæg vil BOFA og affaldseksperter fra PN Kommunikation være tilgængelige ved informationsbordene. Her er alle virksomheder velkomne til at drøfte og få vejledning om jeres specifikke spørgsmål og eventuelle udfordringer i forbindelse med affaldssortering.
Program:
Kl. 15-16: Oplæg om affaldssortering på arbejdspladsen
Kl. 16-17: Dialog og vejledning
Dette møde arrangeres af Business Center Bornholm sammen med BOFA og faciliteres af PN Kommunikation, som har omfattende erfaring med rådgivning om affaldssortering til både kommuner og virksomheder.
Mødet foregår i BRK Aula, Snorrebakken 66, 3700 Rønne. Læs mere om arrangementet og tilmeld dig via linket her.