Velkommen til foreningen Bornholms Landbrug & Fødevarer
Seneste 'Nyt fra BLF':
Nr. 1 - Februar 2024
Bæredygtige spisesteder og madoplevelser på Bornholm

Bæredygtige spisesteder og madoplevelser på Bornholm

Projekt, der har sat bæredygtighed på menukortet, slutter med udgangen af året
● Dugfrisk nyt fra BLF

Ønsket om bæredygtige spisesteder på Bornholm satte i 2020 gang i et bredt samarbejde mellem Destination Bornholm, HORESTA, Gourmet Bornholm, BOFA og Bornholms Landbrug & Fødevarer, der gik sammen om et projekt om bæredygtige spisesteder og madoplevelser.

De gastronomiske oplevelser og de gode restauranter står i kø på Bornholm, og projektet har haft fokus på, at spisestederne skulle blive endnu mere bæredygtige. Og det må siges at være lykkedes. Allerede i 2021 blev 2 bornholmske restauranter certificeret som ”Green Restaurant” af HORESTA. Rigtig flot – ikke mindst taget i betragtning, at der på det tidspunkt kun var 3 Green Restaurants i Danmark! ”Green Restaurant”-certificeringen blev lanceret af HORESTA i 2019, og for at blive Green Restaurant-certificeret, skal restauranten opfylde en række bæredygtigheds- og klimaparametre.

Undervejs i projektet har der været arrangeret bæredygtige madoplevelser, hvor bornholmerne er inviteret med til arrangementer med temaer som Spis uden spild, Bønnemøde, Loungesnak om bæredygtighed, Bæredygtig jul med grønne proteiner, lokale fødevarer og gamle retter i nye klæder – og flere andre sjove, spændende og oplysende arrangementer.

Der har ligeledes været afholdt studieture for at hente inspiration til nye bæredygtighedstiltag, og turene er gået til bl.a. Gøteborg, som i 2023 har vundet prisen som verdens mest bæredygtige destination for 7. gang! og til Nordsjælland og Odsherred med hovedtemaet samarbejde om brug af lokale varer.

Projektet blev støttet af Dansk Erhvervsfremmebestyrelse og Landdistriktspuljen under Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Bornholms Regionskommune.

Læs mere om projektets aktiviteter og resultaterne af den sammenlignende analyse, der er udarbejdet som en del af projektet, i det udsendte julebrev 2023, som du finder via linket nedenfor.

Bæredygtig julemad i Det Levende Køkken - bl.a. med bornholmske linser
Julebrev 2023

For mere information:

Læs seneste udgave

Nyt fra BLF

Vær fuldt opdateret på landbrugets udvikling, ny viden, kommende arrangementer og meget mere.

Søg på BLF.DK

Søg fx på viden, medarbejdere, projekter m.m.