Velkommen til foreningen Bornholms Landbrug & Fødevarer
Seneste 'Nyt fra BLF':
Nr. 1 - Februar 2026
Åbent Landbrug på Østre Ellesgård

Åbent Landbrug på Østre Ellesgård

Kom med til en hyggelig dag på landet, når Anders og Lone Pedersen inviterer indenfor på Østre Ellesgård i Aakirkeby søndag den 20. september kl. 10-16
● Dugfrisk nyt fra BLF

På Østre Ellesgård, der ligger på Bygaden 12, 3720 Aakirkeby, kan hele familien komme helt tæt på livet på en bornholmsk mælkeproduktionsgård og opleve, hvordan hverdagen ser ud for både landmand og dyr. Anders og Lone har drevet Østre Ellesgård siden 1997 og har i dag omkring 350 malkekøer og 350 ungdyr.

Herudover har de 500 hektar jord, hvorpå der bliver dyrket majs, hvede, byg og græs. Afgrøderne bliver primært brugt som foder til køerne.

Masser af oplevelser for hele familien
På dagen kan I blandt andet:

• Komme helt tæt på køerne
• Se køerne blive malket af malkerobotterne
• Opleve veteranpløjning
• Tage en tur i hestevogn
• Se maskiner
• Køre i hestevogn
• Gå på opdagelse i halmlabyrinten
• Give den gas på hoppeborgen
• Lave pandekager over bål
• Prøve kræfter med små pedaltraktorer
• Tage på karameljagt i korncontaineren
• Smage på lækkerier fra bornholmske fødevareproducenter
• Købe pølser, kage og drikkevarer og nyde dagen på gården.

Mød en bornholmsk mælkeproducent
Åbent Landbrug er en oplagt mulighed for at blive klogere på, hvor mælken kommer fra, hvordan køerne lever, og hvad det vil sige at drive landbrug på Bornholm – samtidig med at hele familien kan nyde en hyggelig dag på landet.

Arrangementet er gratis og åbent for alle
Vi glæder os til at byde jer velkommen til dette års Åbent Landbrug på Østre Ellesgård.

For mere information:

No items found.
Læs seneste udgave

Nyt fra BLF

Vær fuldt opdateret på landbrugets udvikling, ny viden, kommende arrangementer og meget mere.

Søg på BLF.DK

Søg fx på viden, medarbejdere, projekter m.m.