Arrangementet er en mulighed for at få en rundvisning i de bornholmske forsøg, høre om, hvad forsøgsleder Christian Møller Holm har anlagt af forsøg i de forskellige afgrøder, og hvad der er af nye sorter i år.
VKSTs egne plantekonsulenter men også landskonsulenter fra SEGES vil fortælle om aktuelle plantefaglige emner og om IPM, Integrated Pesticide Management eller integreret plantebeskyttelse, der tilgodeser såvel udbytte som klima og bæredygtighed.
Forsøgsmarken er beliggende lige vest for Aakirkeby på Rønnevej mellem nr. 5 og 7.
Der vil undervejs blive budt på lidt vådt og tørt til ganen. Der er ikke tilmelding til arrangementet - du møder bare op.