En ny webinarserie fra Landbrug & Fødevarer går i efteråret i dybden med en række topaktuelle emner inden for økonomi og ledelse i landbruget.
Dansk landbrug står lige nu over for én af de største og vigtigste kampe i erhvervets historie. Den grønne omstilling skal for alvor eksekveres, og der skal samtidig sorte tal på bundlinjen.
I en ny serie på fire webinarer sætter Landbrug & Fødevarers Sektor for Økonomi og Virksomhedsledelse nu fokus på emner som økonomi, strategi, ledelse og ikke mindst kampen om jorden.
Dette andet webinar ser på udviklingen i den globale økonomi og tager et kig i krystalkuglen: Hvad er forventningerne til rente- og aktiemarkedet, og hvordan ser eksperterne på udviklingen på råvaremarkedet? Hvilken indflydelse har det så på dansk landbrug og dine beslutninger som landmand?
Få et forspring i kampen om at være den bedste til at gennemskue markedet – ud fra dit perspektiv som landmand. I dette webinar ser vi på udviklingen i den globale økonomi og tager et kig i krystalkuglen: Hvad er forventningerne til rente- og aktiemarkedet, og hvordan ser eksperter på udviklingen på råvaremarkedet?
Hvilken indflydelse har det så på dansk landbrug og dine beslutninger som landmand?
Vi har også punktet ”Rigets tilstand”, hvor vi ser på et højaktuelt emne i branchen. Mere om det her i beskrivelsen, når vi kommer lidt tættere på afholdelsen af webinaret.
Dine eksperter i studiet er (med forbehold for ændringer):
- Frank Øland, chefstrateg, Danske Bank
- Martin Kristian Brauer, områdedirektør i L&F
- Anders Harck, mælkeproducent og formand for L&F Økonomi og Virksomhedsledelse
De sidste to webinarer finder sted
- Torsdag den 21. november kl. 10.00 - Kampen om at nå toppen
- Torsdag den 19. december kl.10.00 - Kampen om jorden vol. 2
Deltagelse er gratis. Du kan læse mere om de enkelte webinarer og tilmelde dig her.
Kan du ikke deltage den 4. oktober, så tilmeld dig alligevel - du får nemlig webinaret tilsendt efterfølgende og kan se det, når du har tid og lyst.