Markvandring med Anette Vibeke Vestergaard, FRDK
Vi er så heldige, at Anette Vestergaard fra FRDK er på Bornholm den 5. september, og i den anledning vil vi gerne invitere til markvandring hos Sydbornholms Maskinfællesskab.
Annette Vestergaard er uddannet agronom og ansat i FRDK som faglig ekspert. Her er hendes primære opgave at lede projektet Carbon Farm, som er et samarbejde mellem FRDK, Innovationscenter for Økologi, universiteter med flere.
Anette har arbejdet med den sunde jord i næsten 25 år og følger tæt den rivende udvikling, der er på området i dag. Annette Vestergaard er et kendt ansigt inden for dansk planteavl og kommer senest fra en stilling som landskonsulent hos SEGES, hvor hun blandt andet var projektleder på Sund Jord- og Grobund-projekterne. Hun har desuden arbejdet med biokul, kompost og udnyttelse af husdyrgødning, da hun var ansat som specialkonsulent i organisk gødning og jordforbedringsmidler også hos SEGES.
Vi mødes på Høgegaard (Bukkevejen 10, 3720 Aakirkeby) kl. 14.30.
Her ser vi på efterafgrøder, der er spredt med el-spreder og efterfølgende striglet samt vinterraps, forfrugt vårbyg, der er etableret med reduceret jordbearbejdning.
Efterfølgende kører vi til Søndre Landevej (omkring nr. 176) og ser på efterafgrøder, der er etableret inden høst, samt vinterraps etableret pløjefrit, forfrugt vinterhvede.
Pris 300 kr. pr. deltager.
For at sikre, at der er nok kage til kaffen må I gerne melde om I deltager, samt hvor mange, I kommer senest 5. september kl. 10.00 til Jacob på mail jdn@blf.dk eller tlf. 2892 3072.
