At være samlevende med en landmand er noget helt særligt. Arbejdslivet på gården fylder meget, og i perioder kan det komme før alt andet. Det kan give en følelse af at stå alene – men det giver også oplevelser og frihed, som mange andre familier ikke kender. Derfor kan det være en stor styrke at dele erfaringer med andre i samme situation.
I erfagrupper for personer, der lever sammen med landmænd, finder man netop dette fællesskab.
Her kan der deles frustrationer, glæder og løsninger – og møderne udvikler sig ofte til varige venskaber.
BLF inviterer derfor til et informationsmøde, hvor vi undersøger interessen for at starte en ny gruppe.
• Tidspunkt: 24. september 2025 kl. 19.30
• Sted: Kannikegaard, Rønnevej 1 3720 Aakirkeby
• Tilmelding: Skriv til Stine Mikkelsen på klintebygaard@gmail.com eller sms 51296091
Alle interesserede er meget velkomne til at komme og høre mere – og tage del i et netværk, der kan gøre hverdagen lettere og sjovere på landet.

Baggrunden for initiativet er, at vi de seneste år har fået flere yngre kolleger her på øen. Det er både en glædelig udvikling og en nødvendighed for et fortsat stærkt erhverv, at generationsskifterne finder sted. Samtidig oplever mange, at det at leve i en landbrugsfamilie indebærer udfordringer og muligheder, som er anderledes end i andre familier – og netop derfor giver det mening at stå sammen i fællesskaber.
Vi ses forhåbentlig – og spred gerne invitationen til relevante personer.