Velkommen til foreningen Bornholms Landbrug & Fødevarer
Seneste 'Nyt fra BLF':
Nr. 3 - April 2024
Projekt

Bornholms Digitale Fødevareplatform

Projektet er afsluttet.
Læs mere
Har du brug for rådgivning? Læs mere på vkst.dk og find din lokale rådgiver på Kannikegaard i Aakirkeby.
Projektet er afsluttet. Læs baggrunden for projektet:

Drømmen er at sikre, at man som bornholmer og gæst kan orientere sig ét sted og som producent og aftager bruge platformen som et B2B værktøj.

Bornholm har udviklet et stærkt fødevarebrand over de seneste 20 år, og øen bliver ofte forbundet med kvalitetsfødevarer, lokale specialiteter og gastronomi. Det er et af øens større erhverv, som bidrager med stor beskæftigelse fra både primærproduktion og nicheproduktion. Bornholm er også det eneste sted i Danmark, hvor der er udviklet en fødevarestrategi, en fødevarestrategi som blandt andet har fokus på at skabe bedre rammer for fødevareproduktion på Bornholm.

De rammer bliver forbedret med Kommunalbestyrelsens godkendelse af forslag fra Bornholms Landbrug & Fødevarer og Gourmet Bornholm om at udvikle en digital fødevareplatform.

Helle Munk Ravnborg, forperson i Natur- Miljø og Planudvalget, udtaler:

”Jeg ser meget frem til den digitale fødevareplatform, som skal gøre vores mange lokale fødevarer fra både små og store producenter mere synlige og forhåbentlig føre til et øget salg til både private og offentlige forbrugere. Det vidner om at fødevarestrategien lever og kan være medvirkende til at fremme bæredygtigheden i den lokale produktion og forbrug”.

Bornholms digitale fødevareplatform bliver en platform, hvor forbrugere både kan lære noget om de lokale fødevarer, få indblik i produktionen og har en ambition om også at kunne fortælle noget om produkternes bæredygtighed.

Den digitale fødevareplatform bliver en unik udstillingsplatform for alle producenter, store som små, økologiske såvel som konventionelle.

Linda Kofoed Persson, formand for Erhverv- Bolig og Beskæftigelsesudvalget, udtaler:

”Jeg er altid meget optaget af initiativer der kan fremme aktiviteter for erhvervsområdet. Her har vi med en indsats at gøre, der er funderet i fødevarestrategien og som kan skabe rammer for bedre afsætning og dermed en sandsynlighed for øget produktion. Det kan i mange sammenhænge skabe mere robuste forretninger og sandsynligvis skabe nogle arbejdspladser”.

Med tilslutningen i Kommunalbestyrelsen, går udviklingen af den digitale fødevareplatform i gang og forventes at kunne lanceres i slutningen af 1. kvartal 2023.

Bliv medlem af interessentgruppen

Vi inviterer alle interesserede til at være med og bidrage med input, ideer og alt vigtigt, således at vi skaber en platform som bliver vores alle sammens: for øens fødevareproducenter, øens restauratører, øens grossister, øens butikker og borgere. Fødevareplatformen skal bakke alle op. Tænk det som vores alles fundament for omsætningen af lokale og bæredygtige fødevarer på Bornholm, som spiller sammen med alles egne initiativer, webshops, butikker, restauranter og dagligdags fødevarevaner.

Tilmeld dig interessentgruppen:

Projektet ledes af Mikkel Bach-Jensen fra Gourmet Bornholm.

Andre af vores igangværende projekter

IPM-projekt

Læs mere

Contracts2.0

Læs mere

Bæredygtige spisesteder og madoplevelser

Læs mere

Blomstrende grøftekanter

Læs mere

Agerlandets fugle

Læs mere

Biogasplan Bornholm

Læs mere

Bornholm Blomstrer

Læs mere

Søg på BLF.DK

Søg fx på viden, medarbejdere, projekter m.m.